enda
OFFER VIDNE PÅRØRENDE

Åben rådgivning på Kolding Bibliotek

Nyt tilbud til ofre, vidner og pårørende

 

Når det voldsomme er sket, når ulykken, overfaldet er overstået, den slemme diagnose er stillet og politi, redningsfolk, advokater og læger har taget over, så sidder ofret, vidner og pårørende ofte rystede tilbage.

Offerrådgivningen er et gratis tilbud om hjælp til at håndtere sådanne situationer – og nu med et nyt tilbud.

Hidtil har Offerrådgivningens uddannede personale siddet parat ved telefonen med nummeret 23 68 60 07 og hjulpet de ramte videre, men nu udvides tilbuddet, så man kan møde rådgiveren personligt, anonymt og under tavshedspligt.

Den første torsdag i måneden fra kl. 16 til 17 vil rådgivere sidde parat på Kolding Bibliotek og tage imod.

Offerrådgivningen i Sydøstjylland modtog sidste år lidt over 750 telefoniske henvendelser om hjælp. Offerrådgivningen dækker kommunerne Kolding, Vejle, Horsens, Hedensted, Billund og Fredericia.

For familier er dette en mulighed for sammen med en rådgiver at snakke en ubehagelig oplevelse igennem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *