Internetsvindelens onde ansigt

• Udgivet april 11, 2019

Vær på vagt overfor de forskellige former for internetsvindel

Fik du set DRs udsendelse den 1. april 2019 om, hvordan internetsvindlere arbejder? Ellers gense den ved at bruge linket til udsendelsen, for den giver et godt indtryk af, hvordan det kan foregå:

https://www.dr.dk/tv/se/horisont/horisont-8/horisont-2019-04-02#!/

Og det er endda blot en lille del af, hvordan vi alle kan blive snydt på nettet! Og ovenikøbet, beretter udsendelsen, så sælger svindlerne vores personlige oplysninger videre til andre internetsvindlere!

Hvad betyder Internetsvindel for dig
Internetsvindel eller Cyber crimes er enhver kriminel handling, der involverer en computer og et netværk. Ofte benyttes en kombination af forskellige metoder for at svindle mennesker.

Har du lyst at læse videre, så kan du nedenfor finde beskrivelser af nogle af de forskellige former for internetsvindel, der findes. Helt sikkert er det dog, at mens vi skriver dette indlæg, så er der opfundet endnu en metode til at snyde dig og mig på nettet!

Et par gode råd
Her har du nogle gode råd til at gøre din internetverden lidt mere sikker:
– Lav et godt, sikkert password og skift det jævnligt. Der findes programmer og youtubefilm, der kan rådgive dig.
– Slå totrinsbekræftelse af dit password til, der, hvor du kan.
– Hent app’en ”Mit digitale selvforsvar”. Appen er bla udviklet af forbrugerrådet Tænk og holder dig opdateret på digitale trusler og hjælper dig med at beskytte dit privatliv.
– Tjek jævnligt din netbank for, om der er posteringer (også og måske især, små beløb), du ikke kender til.
– Undlad at åbne links, filer eller dokumenter i mails, med mindre du har fuld tillid til afsenderen og mailen ikke virker mistænkelig.
– Undlad at opgive personlige oplysninger (kortoplysninger, kontooplysninger eller password og lign.) i mails. Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om disse oplysninger over mail eller sms.
– Lad være med at tage et billede af dit nøglekort og ”Del kun noget, din mormor vil kunne li’ at se”.
– Cyberkriminalitet bekæmpes med cybersikkerhed + sund fornuft. Der er begyndt at dukke forsikringer om mod cyberkriminalitet.

Beskrivelser af måden at blive svindlet på
DDos: Når et it system bliver udsat for et systematisk og massivt antal forespørgsler eller forsøg på indlogning på feks en hjemmeside. Det vil typisk medføre, at adgang til siden ikke længere er mulig, eller it systemet bagved er ophørt med at besvare forespørgsler på grund af overbelastning. (Straffelovens § 293, stk 2)

Grooming: Et engelsk ord, der dækker over en proces, hvor en voksen igennem strategisk manipulation opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via sociale medier og andre online platforme, med henblik på senere at begå seksuelt overgreb mod barnet.

Hacking: Når nogen uberettiget skaffer sig adgang til andres it systemer, sociale profiler herunder mailkonti og programmer.(Straffelovens § 263, stk 2)

Keylogger: En keylogger er et stykke software, der registrerer alt input fra tastaturet. Det bruges til at spionere mod den bruger, hvis computer er inficeret med virussen, oftest med henblik på at stjæle passwords, kontonumre og andre følsomme oplysninger, når brugeren handler eller ordner bankforretninger via nettet. Oplysningerne kan blive gemt i en logfil på offerets computer og/eller automatisk blive sendt til en forudbestemt e-mail-adresse. Visse programmer til “forældrekontrol” indeholder reelt også en keylogger beregnet på at overvåge børns brug af chatprogrammer mv.

Keyloggere fås som regel ved at installere en Exe fil ( Executable fil ) som installerer et ondsindet program på din computer. Man kan også være uheldig, at få en keylogger ved bare at surfe på internettet.

Du kan forhindre spyware ved at have et godt Anti-virus program.

Nigeriabreve: Et Nigeria-brev er en e-mail (eller måske et brev) fra en person som påstår, at han er en nuværende eller forhenværende bankmand, militærperson, (eks)præsident eller lignende. Denne person har en masse penge stående på en konto i en bank i sit hjemland, som han ønsker at få ud af landet, og til det har han brug for din hjælp. Hvis han får lov til at sætte de mange penge ind på din konto, skal du blot videresende måske 80 % af pengene til en anden konto, og så kan du selv beholde de sidste 20 %. Man kalder dem Nigeria-breve, fordi de oprindeligt gav sig ud for at være afsendt af nigerianske embedsmænd.

Det er der stadig mange af e-mailene, der gør, men i dag kommer mange af brevene også fra mange andre steder, og udtrykket bruges derfor i dag generelt om den pågældende form for svindel.

Orm: En orm er et destruktivt program, som kan flytte sig fra computer til computer i et netværk. Den mest berygtede er I love you. Navnet på denne type destruktive programmer stammer fra en programtype fra mainframes, der blev brugt til at slette magnetbånd. Disse programmer “ormede” sig igennem en samling af magnetbånd for at slette dem alle. De blev derfor kaldt “tapeworms”, hvilket er en joke over det engelske navn for en bændelorm.

Pharming: Pharming er et forsøg på at bedrage internetbrugere ved at kapre et websteds domænenavn eller URL, og omdirigere brugerne til deres eget websted, hvor de let kan indhente fortrolige data som fx konto nr., kortnr. mv.

Phishing: Phishing taler man om, når nogen prøver at franarre dig personoplysninger (typisk på nettet) med henblik på at begå identitetstyveri. Phishing kan oversættes til netfiskeri, idet det i dag ofte er på nettet, du franarres dine personoplysninger.

Et par eksempler på identitetstyveri
– En kriminel aflurer kortoplysningerne på dit VISA/Dankort og bruger dem til at købe varer på internettet med. Du opdager det ved, at der pludselig er hævet beløb, du ikke kender til, på din konto
– En kriminel får fat på dit cpr-nummer og opretter ved hjælp heraf telefonabonnementer, lån eller lignende i dit navn. Måske har han samtidig flyttet din folkeregisteradresse til en anden adresse. Dermed modtager du ikke længere breve, og der går længere tid inden du opdager svindlen.

Ransomware: Ransomware er malware, som inficerer din computer, låser den og forlanger betaling for at låse den op.

Romance scam: Romance scam er en særlig type online svindel, hvor typisk udenlandske gerningsmænd indleder virtuelle kærlighedsforhold med deres ofre under dække af en falsk identitet for at franarre dem penge.

Ofrene – som kan være både mænd og kvinder – mødes oftest med svindlerne på online datingsider eller sociale medier og bliver viklet ind i dybt følelsesmæssige forhold og ender med af ren omsorg at overføre pengebeløb på op til flere millioner kroner.

Skimming: Skimming er kopiering af data fra den magnetiske stribe på et kreditkort ved hjælp af en ulovlig scanner, der kan placeres på steder, hvor betalingskortet benyttes.
Det kan eksempelvis ske på en hæveautomat eller en ubemandet tankstation.

I forretninger eller på restauranter kan uærlige medarbejdere skimme kundernes kreditkort ved hjælp af håndholdte læsere.

Sextortion: Sextortion er sammensat af ‘sex’ og det engelske ord for afpresning ‘extortion’ og betegner trusler mod et barn om offentliggørelse af billeder eller videoer, såfremt barnet ikke adlyder gerningsmanden til måske i sidste ende at mødes for at have sex. Sextortion kan også dække over forhold, hvor gerningsmanden kræver penge af offeret for ikke at offentliggøre billeder eller videoer.

SMS spoofing: Udenlandske kriminelle overtager tilfældige danskere telefonnumre for at kunne svindle andre ved at sende sms eller ringe i endnu et forsøg på at franarre folk penge. Alle kan faktisk ”spoofe” et tlf. nr og nogle virksomheder gør det helt bevidst for at sløre tlf.nr på den enkelte medarbejder og blot vise virksomhedens hovedtlfnr.

Trojanske heste: En trojansk hest er et skadeligt program, som i forklædning af et uskyldigt program invaderer en computer. Det kan være programmer, der lader som om, at de er sikkerhedssystemer og snupper en brugers password, eller det kan være programmer, som planter lytte-programmer, der senere sender fortrolige informationer ud over nettet.

Virus: En virus er et destruktivt program, som kan flytte sig selv fra fil til fil. Den er ligeglad med, hvordan den kommer i kontakt med en fil, som programmet kan smitte. CIH-virussen er et eksempel på en klassisk virus.

–
Hold dig opdateret med vores information – Tilmeld Sydøstjyllands Offerrådgivning´s nyhedsbrev her – Så hjælper vi hinanden.