enda
OFFER VIDNE PÅRØRENDE

Velkommen til vores blog

Gennem vores artikler, kan du få nyttige information om hjælp til ofre, vidner og pårørende

Her vil vi dele nyheder, aktiviteter og viden indenfor vores felt og information om rådgivning og hjælp til ofre, vidner og pårørende, der har været ramt af en kriminel handling.

Lidt om os
Sydøstlyllands Offerrådgivning består lige nu af 15 frivillige rådgivere, som sidder klar til at besvare vores telefonhotline, der har åbnet hele døgnet. Vi er ganske almindelige mennesker, der har fået en grundig uddannelse i at være rådgivere.

Vores største ønske er, at hjælpe, støtte og rådgive mennesker, der har brug for at ”komme op igen” på grund af en pludselig opstået hændelse i deres liv. Vi er her og vi lytter og vi tager gerne med som støtte hos politiet, i retten som bisiddere eller hos andre myndigheder. Vi har tavshedspligt.

Vi har stor erfaring med at hjælpe
Offerrådgivningen har eksisteret i 20 år. Vi kom til verden i 1998, nedsat af justitsminister Frank Jensen, som så, at ofre manglede et tilbud om rådgivning og støtte efter en traumatisk hændelse. Vi er medlem af paraplyorganisationen, Offerrådgivningen i Danmark og vi bliver støttet økonomisk af Justitsministeriet og vi samarbejder med Sydøstjyllands politikreds.

Vi glæder os til at arbejde med vores blog og skrive om hvad der rører sig på vores område. Du er altid velkommen til at skrive til os på vores mail: soep@offerraadgivning.dk med tips og gode råd.

***
Har du brug for mere information, så send os en besked i vores kontaktformular her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *